Teori og metode
Modellen der anvendes i kostvejledningsforløbet hos Dietplan, er den teoretiske model Nutrition Care Process and Model (NCP). Det er en model for individuel/gruppevis kostvejledning, som også anvendes på hospitaler. Modellen består af 4 trin:
- En ernærings vurdering/revurdering.
- En ernærings bestemmelse.
- En ernærings handleplan.
- En ernærings justering/evaluering.
Betalingsmuligheder:
Dankort, MobilePay og Google Pay
Ernærings vurdering
Ernærings vurderingen danner grundlag for ernærings bestemmelsen, via dialog.
En ernærings vurdering er en systematisk tilgang til at indsamle og fortolke relevante informationer fra patienter, klienter, og andre individer og grupper.
Formålet er at opnå og fortolke informationer som skal bruges for at kunne identificere ernæringsrelaterede problemer, årsager og dens betydning.
Eksempler på typer af informationer der bliver indsamlet, inkluderer grundlæggende informationer, såsom navn, adresse, email, højde, vægt, BMI og evt. medicinsk diagnose.
Ernærings bestemmelse
En ernærings bestemmelse er en sundheds professionel’s faglige identificering af et eksisterende ernærings problem, som han/hun er ansvarlig for at behandle.
Formålet er at identificere og beskrive et specifikt ernæringsproblem som kan blive løst, og forbedret igennem behandling af en professionel. Desuden er formålet med ernærings bestemmelsen også, at behandleren får af-eller bekræftet alle oplysninger om klienten inden ernærings handlingen bliver udarbejdet.
Ernærings bestemmelsen kan udarbejdes uden klienten, og resultaterne heraf, vil derfor blive fremført under ernærings handlingen.
Bestemmelsen udarbejdes ud fra den engelske P-E-S formulering, som står for Problem, Etiology og Symptoms/Signs:
Problem: (Ernærings bestemmelsen). Et problem bliver identificeret, som vil blive løst af behandleren igennem handleplanen. Et eksempel på et problem kunne f.eks være et for højt energi indtag.
Etiology: (Dansk: Ætiologi) Betyder læren om sygdommens årsager. Ætiologien er årsagen til ernærings problemet, som kan forbedres igennem behandling. Et eksempel kunne f.eks. være at klienten har begrænset adgang til sunde madvalg.
Symptoms/Signs: Symptomerne er “beviserne” for at ernærings problemet eksisterer. Et eksempel kunne f.eks være at klienten’s energi indtag overstiger det estimeret energibehov.
Ernærings handleplan
En ernærings handleplan er en grundig planlagt indgribning, som er designet med henblik på at ændre en ernærings relateret adfærd, risiko faktor, miljømæssig tilstand eller andre aspekter af sundhedsstatus.
Formålet er at løse eller forbedre det identificerede ernærings problem ved at planlægge, og inddrage passende ernærings handleplaner der er skræddersyet til klientens behov.
Ernærings handleplanen består af 2 dele:
- Planlægning
- Implementering
I planlægnings-delen beskrives prioriteten af ernærings problemer udvalgt til handling til klienten, og hvorfor netop disse er udvalgt. Desuden bliver ideelle mål og forventet udfald identificeret, handlings strategier bliver udvalgt, og anbefalinger gives i forhold til klientens resultater fra ernærings bestemmelsen, der er udvalgt som basis for handleplanen.
I implementerings-delen beskrives elementerne i ernærings handleplanen. Viden om ernæring, kost, madlavning og kostændringers indflydelse på sundheden fremføres. Desuden opnås enighed om en række adfærdsændringer, og en ernæringsplan for klienten.
Under handlingsplanen kan kostvejlederen:
- Udføre handleplanen direkte
- Samarbejde med andre sundheds professionelle
- Fortsætte dataindsamling eller ændre plan/strategier
Ernærings justering/evaluering
Ernærings justering/evalueringen identificerer udfaldet der er relevant for ernærings bestemmelsen, og handlingsplanen/målene.
Formålet er at fastslå mængden af fremgang, og hvorvidt forventet udfald er mødt. Målet er at fremme mere lighed i vurderingen af hvor effektivt ernærings handleplanen har været.
Ernærings justering/evalueringen består af tre dele:
Del 1: Justering af fremgang:
- Klientens forståelse i forhold til adfærdsændringer bliver undersøgt
- Der vurderes om handleplanen er blevet implementeret som planlagt
- Der vurderes om klientens status er ændret/ikke ændret
- Andre positive eller negative udfald identificeres
- Indsamling af informationer som kan indikere årsager til mangel på fremgang
Del 2: Måling af udfald:
- Der udvælges indikatorer der er relevante i forhold til: symptomer, ernærings mål, medicinske diagnoser og udfald/mål
- Indikatorerne bliver brugt til at: øge gyldigheden og pålideligheden af målingen
- Forenkle målingsresultater
- Hvad bliver målt? Direkte ernæringsudfald, kliniske og sundheds status udfald, patient/klient centreret udfald
Del 3: Evaluering af udfald:
- Her sammenlignes nuværende resultater, med tidligere status og handleplanens mål.